BERLIN: Berlin, Germany

 

Berlin

Det er mere end 20 år siden Berlinmuren faldt og Øst- og Vesttyskland igen blev samlet, og siden da er Tysklands hovedstad genopstået som den perfekte destination for en rejse med enten familie eller venner.

Berlin har en lang og spændende historie bag sig, der går helt tilbage til 1300-tallet, og selvom byen i næsten 50 år var delt i to, så fremstår den i dag som en forenet og super moderne metropol. Byen tiltrækker besøgende fra hele verden, og både unge og gamle kan nyde et væld af spændende oplevelser, imponerende kulturelle arrangementer og historiske præg, der kan spores i både bygninger og omgivelser.

Berlins mest berømte vartegn og attraktion er velsagtens Brandenburger Tor, der er et flot symbol på det nye og forenede Tyskland men også en påmindelse om det, der var engang. Berlin har dog også mange andre seværdigheder at byde på såsom den tyske rigsdag, den imponerende kirke Berliner Dom, Schloss Charlottenburg og Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche for blot at nævne et par stykker. Desuden kan det anbefales at man tager en vandretur langs den fornemme boulevard Unter den Linden, og i nærheden findes mange andre seværdigheder som f.eks. Gendarmenmarkt, der er en af Europas mest berømte pladser, samt Denkmal-monumentet som er skabt til minde om de mange europæiske jøder, der blev dræbt under holocaust.

Berlin er en meget eftertragtet destination, der kan besøges hele året rundt, men den bedste periode rent vejrmæssigt er fra maj til oktober, hvor vejret er utroligt behageligt; vær blot opmærksom på at bestille hotelværelse i god tid for at undgå fuldt bookede hotel.

Berlin har et hektisk natteliv og et fantastisk godt udvalg af restauranter, caféer og barer. Nogle af Berlins allerbedste restauranter ligger i Charlottenburg-området, og her er især "Fishers Fritz" en gastronomisk oplevelse med sine imponerende og utroligt velsmagende retter fra det berømte køkken, der er belønnet med hele to Michelin-stjerner.

Derudover er Berlin en populær destination for alle, der holder af klassisk musik. Det skyldes i høj grad det verdensberømte symfoniorkester Berliner Philharmonikerne, der er kendt for at invitere klassiske superstjerner fra hele verden til at optræde til diverse gæsteoptrædener.

Klik på kortet for at se hoteller

Se alle hoteller

 

Mest populære hoteller i Berlin

De 100 mest populære hoteller i Berlin

har en gennemsnitlig bedømmelse på 4.61 of 5 Fra 123456 anmeldelser

Se alle hoteller i Berlin